Fodbehandlinger

På vores klinik består en fodbehandling af et dejligt lunt fodbad med eucalyptus samt klipning, fræsning og oprensning af neglene, beskæring af hård hud og ligtorne, og afsluttende med en let fodmassage med creme, som passer din hudtype. Under fodbehandlingen vil du få råd og vejledning i den daglige pleje af dine fødder.

Ligtorne og hård hud

Undertiden bliver den hårde hud og ligtornene så provokerende og skaber så stort et tryk ind i læderhuden og underhuden, at blodkarrene brister og der opstår sår. Dette skal straks behandles og årsagerne findes, så sårene ikke fører til værre komplikationer som eksempelvis infektion. Jo længere tid og jo hårdere tryk, desto større kan såret blive. Årsagen er fejlbelastning, som skal findes og fjernes og korrigerer man årsagen med indlæg eller gænge kan sårdannelsen bringes til ophør. Hud og sår skal behandles, så huden kan normaliseres og problemet ikke opstår igen.

Det er her vigtigt at aflaste det trykudsatte sted effektivt ved f.eks. at lave indlæg i skoene, så tåen ikke kan røre noget under gangen.

Paraffin

Paraffinbehandling har en lindrende effekt ved ledsmerter, det betyder at behandlingen både kan benyttes ved sportsskader samt til personer, der er ramt af gigt i hænder, albue, knæ og fødder.

Behandlingen kan med fordel benyttes til personer med

  • Mod tør og ru hud.
  • Dybe revner i hænder, albuer og fødder.
  • Psoriasis.
  • Eksem.
  • Ledsmerter og gigt.
  • Kolde hænder/fødder

Man kan/må ikke gennemgå en paraffinbehandling hvis man:
Lider af en karlidelse, som medfører nedsat cirkulation , idet den nedsatte cirkulation kan medføre at varme-befordringen mindskes. Endvidere vil varmen stimulere stofskiftet på stedet og kræve større iltforsyning til vævene, hvilket ikke kan honoreres på grund af den nedsatte blodgennemstrømning.

Har en kræftsygdom i det behandlende område.

Ved akutte inflammationer (betændelse) i muskel og/eller skelet bør varmebehandling undgås for ikke at forstærke ødemdannelse (væskeansamling) og blødning.

Der må ikke varmebehandles over et område, der er forbrændt.

Paraffinbehandling er behandling af fødderne med collagencreme og varm parraffin, som give helt utrolig bløde fødder, og et meget stort velvære.

Fødderne smørres ind i collagencreme, kommes i den varme paraffin, pakkes i plast og frotte.

Derefter skal det virke i ca. 15 – 20 min.

En behandling der virkelig gør en forskel.

Gør at den hårde hud og tørhed, ikke opstå så let igen, da det holder fødder og hænder bløde og smidige i lang tid.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os